Sund start på det nye år

Sund start på det nye år

fish intro

Start det nye år med billig dansk fisk. Fiskehandler Tommy Raabo Fischer fra fiskehandlen Hav i Torvehallerne giver sit bud på hvilken dansk fisk du skal fange i fiskedisken i januar

"Så er det blevet januar. Det er koldt udenfor og vi har brugt alle pengene i december måned - og vi skal i øvrigt også på slankekur. Så derfor skal vi have noget god billig fisk", siger fiskehandler Tommy Raabo Fischer.

Tommy anbefaler altid at man spiser dansk fisk i sæson. Det er torskesæson i øjeblikket, men torsk er en af de dyrere danske fisk, så derfor er der nogle alternativer. Og i januar anbefaler han at man spiser denne billige danske fisk:

"Mørksej! Det er en fantastisk spise og den smager rigtig kraftigt i kødet", siger Tommy. "Den er rigtig god til fiskefrikadeller. Man kan også skære den ud og lave "bøffer" af den, stege den på panden eller bage den i ovnen, hvor man bare lige folder halen en gang, så den har samme tykkelse og lægger den ned i et fad og så bager den forsigtigt med en masse urter på inde i ovnen".

Prøv en af kokken Carsten Kysters opskrifter med mørksej såsom fiskeburger med sesamstegt mørksej og tatarsauce og mørksejfrikadeller thai style.

Andre danske fisk i sæson netop nu er lyssej, kuller, kulmule, lange, brosme, ising og skærising foruden torsk.

22.01.2018


Flere friskfangede nyheder

fish intro
fiskeauktion torvehallerne hav
SIDSTE SØNDAG OM MÅNEDEN 2017 - 2018
hav skyder vildtsæsonen i gang
EFTERÅR 2017 - VINTER 2018

Se flere nyheder

Nyheder