Få opskrifterne fra Vintergrill med Weber - HAV

Få opskrifterne fra Vintergrill med Weber

fish intro

Hav var en af de stadeholdere, der deltog da Weber havde inviteret til grill på torvet foran Torvehallerne i lørdags. Vintervejret bød på både sne og slud, men kullene var glødende og humøret var højt, da vores kok Henri grillede kulmule med krydderier fra Nordisk Tang. Nåede du ikke forbi og få en smagsprøve eller er du ivrig efter at genskabe smagsoplevelsen, får du opskriften i to varianter her, så du kan kaste dig ud i at grille fisk derhjemme - også om vinteren.

Varmrøget kulmule med krydderier fra Nordisk Tang
4 personer

Ingredienser:
800 g kulmule, benfri
2 spsk tangolie fra Nordisk Tang (alternativt alm. rapsolie)
3 spsk tør tangpesto fra Noordisk Tang
2 spsk alm. bbqsauce
salt og peber

Eller

Ingredienser:
800 g kulmule, benfri
4 spsk tangsennep fra Nordisk Tang
30 g grovhakket sukkertang fra Nordisk Tang
salt og peber

evt. kirsebærtræflis

Fremgangsmåde: Mariner kulmulen med en blanding af tangolie, tør tangpesto og bbsauce. Eller mariner kulmulen med tangsennep og sukkertang. Læg de glødende kul i kanten af grillen og kulmulen i midten på en rist eller plade.
Drys evt. kirsebærtræflis eller anden flis på kullene. Put låg på. Grilll ved 150-160 grader i 8-10 min.

Lorry var forbi og har lavet et lille indslag, hvor Henri fortæller lidt om sin ret. Se med her:

26.02.2016

Kulmule

Kulmule

Kulmule

Se flere nyheder

Nyheder