TANG MED KAMMUSLINGER OG MASCARPONESAUCE

TIL 2 PERSONER

Opskrift af Camilla Bojsen-Møller fra bloggen Ostesnak til bloggerkonkurrence med Hav x Seamore

INGREDIENSER

• 50 g I sea pasta (tang-tagliatelle)
• Bouillon
• Sauce:
• 1 skalotteløg, fintsnittet
• 1 fed hvidløg, fintsnittet
• Smør
• 4-6 kammuslinger (du kan også bruge fisk som fx laks eller sej)
• Citronsaft
• Salt og peber
• 1/2 dl hvidvin
• 2-3 spsk mascarpone (ca. 100 g)
• 3-4 blade I sea bacon
• Olie til stegning
• Evt. lidt tangsalat (fra fiskehandleren) som pynt og tilbehør

FREMGANGSMÅDE

Læg I sea pasta i en skål med vand i ca. 20 minutter (det mindsker havduften, når du koger den). Kog i rigeligt vand (tilsæt evt. lidt grøntsagsbouillon til vandet) i 15-20 minutter. Hæld vandet fra.


Svits i mellemtiden løg og hvidløg i smør. Tag det af panden.
Steg kammuslingerne ved kraftig varme i 3-4 minutter på hver side. Kom dem på en tallerken og dryp med citronsaft og krydr med (lidt) salt og peber.


Kom løgene tilbage på panden, hæld hvidvin ved og kom mascarponen i. Rør forsigtigt mascarponen ud til den er smeltet. Spæd evt op med lidt vand, og afgiver kammuslingerne lidt saft, hælder du også det i saucen.


Smag til med peber, men vær varsom med salten, da der også er salt i tangen.


Steg I sea bacon-bladene sprøde i 20-30 sekunder på panden. (Du kan også bage dem uden fedtstof i ovnen, de bliver dog næsten smuldrende, men har stadig stor smag).


Vend tang-pastaen med saucen. Anret med kammuslinger og I sea Bacon-blade. Pynt med lidt tangsalat. Vupti – der er serveret.

HAV TORVEHALLERNE

RØMERSGADE 18

TORVEHALLERNE G7-G8

1362 KØBENHAVN K

+45 70 203 202

info@hav.dk

© 2019 HAV TORVEHALLERNE A/S

CVR: 35417540