Bedøm denne opskrift
Stenbiderrogn - Glaskål - Fløde - Dild
BedømOpskrift af Claus Skjærbæk
Ingredienser:
• 200 g renset stenbiderrogn
• 50 g piskefløde
• 50 g sødmælk
• 1 bdt dild
• 1 glaskål
• lidt citronsaft
• lidt sukker
• vindruekerneolie
Fremgangsmåde:
Stenbiderrogn: Smag stenbiderognen til med salt, og lad saften dræne fra i en sigte.
Glaskål: Skræl glaskål, og brug et mandolinjern til at skære ca. 1 mm tynde skiver. Kom skiverne i en skål og drys lidt salt på. Vakumer i en pose.
Fløde: Rør fløde og mælk op med en teskefuld sukker (ca 5 g) en halv teske salt (ca 2,5 g) og 10 g citronsaft.
Dild: Pluk dild fra stilken. Blend dilden med den dobbelte mængde vindruekerneolie ved højt tempo i ca. 12 min. Dræn ved at hælde blandingen over et klæde over en skål. Afkøl ved evt. at putte det i fryseren.
Kom en skefuld stenbiderogn i midten af en dyb tallerken. Dæk det med skiver af glaskål, der er vendt med lidt hakket dild og god olivenolie. Fold gerne skiverne lidt så det kommer til at se luftigt ud. Kom en skefuld af den syrnede fløde over det hele, og til sidst en smule af dildolien. Server.