SILD MED HAVTORN & GIN MED NYE KARTOFLER, ENEBÆR OG SPRØDE JORDSKOKKER

TIL 4 PERSONER

OPSKRIFT AF TENAX SILD

INGREDIENSER

2 glas Lykkeberg 1899 Sild Havtorn & Gin fra Tenax Sild
300 g nye kartofler
1 rødløg, fintsnittet
5 spsk sildelage
2 spsk eddike
1-2 spsk sukker
5-8 knuste enebær
2-300 g jordskokker
Vindruekerneolie til fritering
Blandede salater og brøndkarse

FREMGANGSMÅDE

Kartoflerne koges. De stadig varme kartofler skæres i mundrette stykker og vendes med sildelage, eddike, sukker, finthakket enebær og fintsnittet rødløg.

Halvdelen af jordskokkerne skæres i meget tynde skiver og friteres sprøde i olie. Saltes og opbevares tørt. Resten af jordskokkerne skrælles og skæres i fine tern, som vendes i kartoflerne. Kartoffelsalaten vendes med brøndkarse og anrettes i små skåle ovenpå de plukkede salater. Drys med sprøde jordskokker.

Serveres ved stuetemperatur med lyst brød - og evt. en kølig gin/tonic.

HAV TORVEHALLERNE

RØMERSGADE 18

TORVEHALLERNE G7-G8

1362 KØBENHAVN K

+45 70 203 202

info@hav.dk

© 2019 HAV TORVEHALLERNE A/S

CVR: 35417540