RÅ TUN MED PEBRET FRISKOST, CAVIAR, CITRONGELE OG ENGHAVESYRE

TIL 2 PERSONER

OPSKRIFT AF MADS CORTSEN FRA CORTSEN DINING 

INGREDIENSER

100 g af det bedste røde tun du kan finde
1,5 dl friskost
Salt og peber
1 citron
30 eller 50 g caviar
1 dl citronsaft
3 tsk sukker
2 blade husblas
Lidt olie
Enghavesyre

FREMGANGSMÅDE

Skær tunen ud i små passende skiver og sæt dem straks tilbage på køl.

Varm citronsaften op og bland med sukker. Udblød husblassen og pisk den i massen. Smør et ildfast fad med et helt tyndt lag olie og hæld al massen over i det. Sæt på køl i ca. 1 time.

Pisk friskosten med friskkværnet sort peber og smag cremen til med salt og citronskal. Put cremen i en sprøjtepose.

Når citrongelen har sat sig, tages den ud og udstikkes i små oblater med en diameter på ca. 2 cm.

Anret de små skiver tun med små toppe af den pebrede friskost. Læg en oblat citrongele ovenpå friskosten og ved siden af denne en lille skefuld pragtfuld caviar. Pynt til sidst med lidt rød enghavesyre.

HAV TORVEHALLERNE

RØMERSGADE 18

TORVEHALLERNE G7-G8

1362 KØBENHAVN K

+45 70 203 202

info@hav.dk

© 2019 HAV TORVEHALLERNE A/S

CVR: 35417540