LAVBAGT LANGE MED STEGTE ÆBLER, SKALOTTELØG OG TIMIAN

TIL 2 PERSONER

OPSKRIFT AF MADS CORTSEN FRA CORTSEN DINING 

INGREDIENSER

4 langefileter eller 2 hele langer
3 æbler
4 kviste timian
3 skalotteløg
1 bakke bøgehatte
Salt, peber og olivenolie
1 spsk smør

FREMGANGSMÅDE

Start med at filetere langen og fjerne skind og ben, eller få din flinke fiskemand til at gøre det for dig. Gnid kødet i en smule salt, peber og lidt god olivenolie.

Tænd ovnen på 50-60 grader. Læg fisken på en bageplade og ind i ovnen. Fisken skal have ca. 50 minutter. Mens fisken tilberedes nænsomt, forberedes tilbehøret.

Skyl æblerne og skær dem i tern på ca. 2x2 cm.
Pil skalotteløgene og hak dem i så tynde skiver som muligt.

Når der er 15 minutter til fisken er færdig, steges bøgehattene og æblerne ved middel varme i smør på en pande. Når de har fået lidt farve, skrues ned for panden, og skalotteløg og timian tilsættes. Det er vigtigt at æblerne ikke bliver stegt til mos.

Når fisken er færdig, placeres de lune fileter på hver sin tallerken. Ovenpå anrettes tilbehøret således at det dækker stort set hele fisken. Pynt evt. med en passende urt, du har ved hånden. Go' appetit.

HAV TORVEHALLERNE

RØMERSGADE 18

TORVEHALLERNE G7-G8

1362 KØBENHAVN K

+45 70 203 202

info@hav.dk

© 2019 HAV TORVEHALLERNE A/S

CVR: 35417540