DANSKE ASPARGES MED STENBIDERROGN, RYGEOST, AVOCADOCREME, ÆRTER, DILD OG PURLØG

TIL 2 PERSONER

OPSKRIFT AF CHRISTOPHER BENT HENNINGS FRA KOKBLOG

INGREDIENSER

Så meget stenbiderrogn som du kan få fingrene i
1 bundt danske grønne asparges
1 håndfuld friske grønne ærter
3 spsk rygeost
4 spsk creme fraiche
1 avocado
1 spsk dijonsennep
Purløg
Dild
Citron
Salt og peber

FREMGANGSMÅDE

3 spsk rygeost blandes med 2 spsk creme fraiche og smages til med salt, peber og citronsaft.


Avocadoen pilles og moses med en gaffel med 2 spsk creme fraiche og smages til med rigelig salt, peber, citron og en spsk dijonsennep.


Det allernederste af de grønne asparges snittes fra, og aspargesene halveres på langs med en skarp kniv. Herefter blancheres de i 1 minut i kogende vand, hvorefter de kommes i isvand, så aspargesene ikke mister den grønne farve.


Anret de lækre asparges med rigelige mængder stenbiderrogn, rygeostecreme, avocadocreme sammen med dild og purløg. Server med en skive citron, salt og friskkværnet peber.

HAV TORVEHALLERNE

RØMERSGADE 18

TORVEHALLERNE G7-G8

1362 KØBENHAVN K

+45 70 203 202

info@hav.dk

© 2019 HAV TORVEHALLERNE A/S

CVR: 35417540