Hav er ny forhandler af Rogn

Caviar fra Alex Klemensens nye firma Rogn forhandles nu i vores butik i Torvehallerne
Rogn er et dansk firma, der blev stiftet i 2017 af Alex Klemensen og udspringer af kærlighed til caviaren.
De fleste forbinder caviar med luksus og overdådighed, men Alex Klemensen vil noget andet med Rogn; han vil gå mod strømmen og få folk til igen at forbinde caviar med mad og oplevelser frem for det materielle. Af samme årsag har han valgt at kalde det 'rogn' i stedet for caviar for at finde tilbage til det uhøjtidelige og uformelle.
Flere danske restauranter har allerede taget Rogn til sig, men kun enkelte butikker har fået lov til at forhandle den.
Rogn forhandles i vores butik i Torvehallerne til følgende priser:
White Sturgeon, der er cremet, mild og smager af frisk hav, letsaltet.
30 g 360 kr. - 50 g 599 kr. - 125 g 1450 kr.
Baerii, der er medium fast, intens, har umami-smag og nøddenote.
30 g 360 kr. - 50 g 599 kr. - 125 g 1450 kr.
Gold, der er fast, mild, let saltet og har en fin sødme.
30 g 425 kr. - 50 g 675 kr. - 125 g 1600 kr.
Oscietra (alm. og lys), der er fast, fyldig, smørfed og diskret fugtig.
30 g 580 kr. - 50 g 949 kr. - 125 g 2250 kr.
250 g og 500 g er bestillingsvarer.
19.12.2017

Flere friskfangede nyheder



