Følg vores butikschef Line på Færøerne med NaCl - HAV

Følg vores butikschef Line på Færøerne med NaCl

fish intro

I Hav har vi valgt en butikschef med ben i næsen og en baggrund som kok. Det bringer hende rundt i verden med kokkenetværket NaCl. Følg Line på Færøerne d. 4.-7. maj på vores facebookside, hvor hun vil repræsentere Hav

Vores butikschef Line Storm Hansen, der har en baggrund som udlært kok fra The Paul i 2011 og senest har været studie- og redaktionskok bag kameraet for MasterChef, som hun har udviklet al indholdet til, tager til Færøerne d. 4.-7. maj med kokkenetværket NaCl, hvor hun vil repræsentere Hav.

NaCl, Nordic Academy of Culinary Leisure, er et netværk af kokke, der mødes om maden som omdrejningspunkt. Sammen laver de mad som de serverer for gæster, der betaler et beskedent beløb for at være med. Gæsterne kommer om bag kulisserne, hvor de på godt og ondt får indblik i processerne bag tilblivelsen af retterne. Alt fra tankerne og teknikkerne til de mislykkedes forsøg og hovsa-løsninger. Alt dette er en del af oplevelsen.

NaCl er en frivillig forening med sponsorer og kokkene består bl.a. af Nicolai Tram fra Food TV, Tommi Kondo Sasaki fra Brdr. Price og Mette Dahlgaard fra Geist.

Du kan følge Line på vores facebookside, hvor hun vil give dig et indblik i kokkeverdenen for efterfølgende at vende hjem med en masse ny inspiration til butikken. Vi ønsker Line god tur til Færøerne, hvor hun ligeledes vil få følgeskab af Henri og Simon fra Hav.

28.04.2017


Se flere nyheder

Nyheder