Danmarks Fiskehandlere fylder 100 år - HAV

Danmarks Fiskehandlere fylder 100 år

fish intro

Foreningen Danmarks Fiskehandlere fylder 100 år d. 16. august og det fejrer vi med et godt tilbud

Foreningen Danmarks Fiskehandlere blev stiftet i 1917 og fylder 100 år d. 16. august 2017. Danmarks Fiskehandlere er en brancheforening og interesseorganisation, der samler fiskehandlere, fiskere og forbrugere, der alle har det tilfælles at de elsker fisk.

Det fejrer vi med at godt tilbud på en fisk, som alle fiskehandlere elsker, nemlig rødspætten. På 100 årsdagen d. 16. august kan du få fire flotte og friske hele rødspætter på ben til kun 20 kr.

Fiskehandler Tommy Lund giver dig sine tips og tricks til hvordan du steger den hel og på ben i stedet for som filet: ”Benet på en rødspætte ligger inde i midten. Der er ikke noget ben oppe i kødet. Man vender den i mel og steger den hel på panden i en god klat smør. Så giver man den 5-6 min. på hver side. Der hvor der er en rejsning i midten på rødspætten, sætter man kniven ned og så skubber man kødet af. På den anden side, gør man det samme. Kniven ned og skubber kødet af. Og så får man meget mere smag for pengene.”

Vil du være en af Danmarks fremtidige fiskehandlere? Så bliv fiskehandlerelev i Hav. Vi søger i øjeblikket to elever. Læs mere om elevpladserne og uddannelsen som fiskehandler her og hør vores fiskehandlerelev Alexander fortælle om at være elev i Hav.

Læs mere om foreningen Danmarks Fiskehandlere her.

Hvad: Danmarks Fiskehandlere fylder 100 år
Hvor: Hav, Torvehallerne, Rømersgade 18, 1361 København K
Hvornår: 16. august 2017 kl. 10-19

11.07.2017


Se flere nyheder

Nyheder