Billedgalleri: Årets Pinsefisk 2017 - HAV

Billedgalleri: Årets Pinsefisk 2017

fish intro

Det var med stolthed, at vi d. 17. maj kunne kåre kulmulen som Årets Pinsefisk 2017. Det blev fejret med smagsprøver på den efter opskrift af vores butikschef Line Storm Hansen ved et festligt arrangement i vores butik i Torvehallerne

Det blev den danske fisk kulmulen, der svømmede med prisen som Årets Pinsefisk 2017. Det gjorde den også i 2011, men der er god grund til at den gør sig fortjent til at modtage prisen for anden gang.

Fiskehandler i Hav, Tommy Lund, udtaler om kulmulen: ”Kulmule er en flot og velsmagende fisk med flot og saftigt kød. Det er en torskeart, men den minder mere om laks i kødet og kan med fordel spises i stedet for laks. Den gør sig godt til skindstegning som filet eller som ”bøffer” og er i det hele taget en fantastisk dansk fisk, vi burde spise meget mere af”. Få Tommys tips til tilberedning her.

I dagens anledning havde vores butikschef Line Storm Hansen lavet smagsprøver på sin egen opskrift med syltet kulmule med grillet asparges, østers mayonnaise, salat på frissé, skalotteløg og salturt udviklet til Årets Pinsefisk 2017. En ret, der bestemt faldt i de fremmødtes smag. Se billederne i galleriet.

Oversigt over Årets Pinsefisk

2000 Ål
2001 Regnbueørred
2002 Rødspætte
2003 Knurhane
2004 Hornfisk
2005 Havkat
2006 Rødtunge
2007 Kuller
2008 Skagensrejen
2009 Rødspætte
2010 Blåmusling
2011 Kulmule
2012 Rødspætte
2013 Rødspætte
2014 Skærisingen
2015 Skagensrejen
2016 Jomfruhummer
2017: Kulmule

Hvad: Billedgallergi: Årets Pinsefisk 2017
Hvor: Torvehallerne, Rømersgade 18, 1362 København K
Hvornår: 17. maj 2017 kl. 15:30

26.05.2017


Se flere nyheder

Nyheder