Amager Bryghus 10 års jubilæum x Hav - HAV

Amager Bryghus 10 års jubilæum x Hav

fish intro

Når Amager Bryghus d. 8. april fejrer 10 års jubilæum, får de følgeskab af Henri fra Hav, der i dagens anledning vil servere østers med topping lavet på øl fra Amager Bryghus

Amager Bryghus fejrer 10 års jubilæum ved at lancere seks nye øl i år, hvoraf de tre første vil være klar til jubilæumdagen d. 8. april. De er en del af ’The Mobster Series’, på dansk ’Mafiaserien’, der tager udgangspunkt i Chicagos forbudstid i 1920-30’erne. Mafiabossen Dario lagde maskinpistolen på hylden og startede byens første håndværksbryggeri, hvilket resulterede i en Russian Imperial Stout, en kraftig sort øl, der vil kunne smages til jubilæet.

Henri fra Hav vil i dagens anledning servere østers med hjemmelavet topping af tre forskellige øl fra Amager Bryghus. Vælg mellem ølgele med peberrodscreme; ølvinaigrette af ølreduktion med hvidvinseddike og skalotteløg og til sidst ølskum fra sifon. Henri tager et udvalg af Havs danske østers med: Gigas-, Venø- og den nye Black Rock-østers. Og til at toppe det hele af, tager han også sine hotsaucer med, der er lavet til at putte på østers. Hotsaucerne er lavet i samarbejde med John fra Johns Hotdog Deli, som har håndrørt og hældt på flaske. John vil også være at finde til Amager Bryghus’ 10 års jubilæum, hvor han vil lave hottere.

Hvad: Amager Bryghus 10 års jubilæum x Hav
Hvor: Amager Bryghus, Egensevej 25, 2770 Kastrup
Hvornår: 8. april 2017 kl. 10-15

19.03.2017


Se flere nyheder

Nyheder